Presse

Crossroad Gospel blev dannet i september 2004 og består af ca. 50 glade og entusiastiske sangere. Vi synger alt inden for gospel – lige fra traditionelle spirituals over det klassiske til funky svedende rytmer.

Dirigent (vikar) Lars Jochimsen og pianist Anna Bard står for den musikalske ledelse af koret.

Koret er et aktivt, udadvendt, socialt kor, der synger ved både store koncerter og ved mindre arrangementer – også private fødselsdage, bryllupper m.m. samt gudstjenester.

Crossroad Gospel har igennem årene har sunget i mange forskellige sammenhænge. Udover korets egne koncerter og gospelgudstjenester har koret sunget i andre kirker, på plejehjem, i storcentre, til firmaarrangementer, på plænen i Tivoli, Bakken, flere kræmmermarkeder og støttekoncert for Pakistan. Koret har også ved to lejligheder sunget ved en støttekoncert i Roskilde Domkirke med Kirsten Siggaard. Koret laver også events som flashmobs – senest i Københavns Metro i december 2014.