Om Crossroad Gospel

Crossroad Gospel blev dannet i september 2004 og består af ca. 50 glade og entusiastiske sangere. Vi synger alt inden for gospel – lige fra traditionelle spirituals over det klassiske til funky svedende rytmer.

Dirigent og pianist Simon Jansfort står for den musikalske ledelse af koret.

Koret er et aktivt, udadvendt, socialt kor, der synger ved både store koncerter og ved mindre arrangementer -også private fødselsdage, bryllupper mm., samt gudstjenester.

Indkomne honorarer går i korkassen til korets arbejde og ture.

Crossroad Gospel har igennem årene har sunget i mange forskellige sammenhænge. Udover korets egne koncerter og gospelgudstjenester i kirker har koret sunget på plejehjem, i storcentre, til firmaarrangementer, på plænen i Tivoli, Bakken, Ullerup Marked og støttekoncert for Pakistan, Koret har også ved to lejligheder sunget ved en støttekoncert i Roskilde Domkirke med Kirsten Siggaard.

Udover musikalske ambitioner satser vi også på et højt socialt niveau i koret, så alle kan glæde sig over at mødes og være sammen om musikken og det glade budskab.

Koret har ingen optagelsesprøve, men det forventes selvfølgelig, at du kan synge rent og vil bruge energi på at lære repertoiret og evt. koreografi.

Du behøver ikke være troende eller religiøs for at synge sammen med os.

Crossroad Gospel øver hver onsdag kl. 19.00-21.30 i Korsvejskirken, Sirgræsvej 81, Kastrup.

Vi glæder os til at se dig!